Havbademuseum

©Seebadmuseum©Seebadmuseum©Seebadmuseum©Seebadmuseum©Seebadmuseum

Der var engang ved Østersøen…fra  krigerisk fæstning til ubesværet sommerfornøjelse – kronik om en bevæget historie.

„Lübecks smukkeste datter“ er Travemündes kælenavn – men den „lille“ gjaldt tidligt som en uundværlig støtte:

Uden den havde Hansedronningen vel aldrig kunnet sætte kronen på sit hoved. Den rige handelsby var afhængig af en fri adgang til havet, og det var Lübecks rådsherrer meget bevidste om:

Allerede i 1329 købte de fiskerlandsbyen med knap to dusin huse og omtrent 250 indbyggere på Travens nordlige bred for 1.060 Markpfennige. På Priwall vajede den rød-hvide fane meget tidligere – lübeckerne havde allerede i 1226 sat deres vilje igennem overfor mecklenburgerne, og også danskerne kunne efter lange konflikter fordrives fra havneindsejlingen.

Travemünde blev grundlagt allerede i 1187 af greve Adolf III. af Holstein (kaldet „der Holsteiner“) – han byggede først en lille borg, under hvis beskyttelse håndværkere og fiskere  senere slog sig ned, de første vidnesbyrd om en kirke stammer fra 1235.

St. Lorenz-Kirken kan takke en ulykke for, at den senere blev bygget: i 1522 blev der igen oprustet en flåde mod det danske kongerige, hertil producerede bryggeriet i Travemünde store mængder øl som skibsproviant. Men en brand under brygpanderne kom ud af kontrol, og hele bygden blev lagt i aske. Derfor kan det ikke undre, at travemünderne i 1557 viede deres nye kirke til den Hellige Laurentius, skytshelgen mod ildebrande. Men  uanset om det var overivrige brygmestre eller fjendtlige soldater, som var årsager til ulykker – Travemünde blev aldrig opgivet, men tværtimod genopbygget så hurtigt som muligt; Lübecks udpost var for vigtig.

Og der måtte kæmpes for denne adgang til havet igen og igen. På den måde opstod i århundredernes løb en mægtig fæstning med bastioner, kanoner og et blokhus, hvori en permanent garnison holdt vagt.

Først i det 19. århundrede måtte bolværket vige for en mere fredelig anvendelse – med opdagelsen af de „helende kræfter“.

Med badet i havet holdt turismen sit indtog i det overskuelige fiskerleje. Gemt for nysgerrige blikke og i badedragter, som dækkede hele kroppen, blev der badet fra kærrer af træ, som tjenestefolk skubbede ud i havet. Nogle af disse køretøjer  var fast forankrede sommeren over, og badeturisterne blev fragtet ud til dem i hestevogn – strengt efter venteliste. Da efterspørgslen var langt højere end antallet af badesteder, måtte gæsterne nogle gange vente på stranden i timevis i solen, indtil en vogn var ledig.

Da havbadeanstalten blev bygget i 1879, var denne situation forbi. Og omkring århundredeskiftet kunne man opleve noget, der meget minder om det, vi i dag kender som ”wellness”: i varmebadehuset kunne man, beskyttet mod nysgerrige blikke, nyde det opvarmede havvand i såkaldte „badeceller“ – og endda få en massage samtidig.

Gesellschaftshaus, Torstraße 1, 23570 Travemünde
Åbningstider: marts – september, dagligt: 11.00 – 17.00 (mandag lukket)                                   Yderligere informationer får du under: www.heimatverein-travemuende.de