Passat – Firemastet bark på pension

Oplev Travemündes særlige vartegn: den firemastede bark Passat

„Stormen truer sejlskibet på Nordsøen. Tæt tåge i den trafikerede kanal betyder fare. Hele oceanets kraft rammer det i Biskayen. Først når vendekredsen er overskredet, drives skibet af sejlene, fyldt af passatvinden, i hurtigt løb mod sit mål. Måtte gunstige vinde lede dig, du stolte skib, altid hurtigt og sikkert til den beskyttende havn. Dette ønske finder udtryk i dit navn. Jeg døber dig „Passat“.

Historien om sejlskibet Passat

Sådan lød dåbstalen den gang fra Gertrud Grau, som døbte det stolte skib. Det blev taget ud af fart i 1959, og har siden ligget i Travemündes beskyttende havn og tillokket talrige besøgende og gæster. 

Bygget i 1911 af Blohm & Voss i Hamburg for rederiet F. Laeisz, er den sidste ægte kap-horner efterhånden blevet til Østersøbadebyen Travemündes maritime vartegn.

Også selvom det ikke længere transporterer tung fragt over verdenshavene, erindrer dette elegante sejlskib sine besøgende om dengang, da „Passat“ trodsede vind og bølger under fulde sejl i vindstyrke 10. Eventyrlyst og frihedstrang måtte dengang ofte vige for nøgen overlevelseskamp.

Talrige billeder på skibets museumsområde vidner om, hvad det indebar at gøre tjeneste ombord på datidens topmoderne fragtsejlskib. 

Lykke på den firemastede bark Pasat – find lykken på Travemündes maritime vartegn

Skibene var bygget til alt slags vejr, og  søfolkene kaldte dem „Flying P-Liner“ på grund af deres fart. Ud over  „Passat“ bestod denne gruppe af skibe blandt andet også af  „Preußen“, „Padua“, „Peking“, „Pommern“ og „Pamir“.

Deres rejser gik om den halve verden og varede flere måneder. Måske er det netop disse ting, som er så fascinerende under et besøg om bord. Sømandsromantik og udlængsel sætter ind og fuld af ærefrygt lytter man til de spændende beretninger, som fortælles af  ”øjenvidnerne”, som i dag gerne fortæller om deres oplevelser til havs under rundturene om bord på „Passat“.

For længst har det historiske sejskib også etableret sig som vært for møder og arrangementer med de mange overnatningsmuligheder. Således reserveres den maritime skønhed  ikke kun til konferencer og seminarer, men også til alle slags familiefester. Under dæk er der indrettet køjer og baderum, og man mærker den ægte „sejlskibs-feeling“, når man om aftenen kan kigge gennem koøjet over på det smukt oplyste Travemünde: For „Passat“ gynger let i Østersøens dønning. Det er stadigvæk et rigtigt skib!

Besøg Passat i Travemünde

Tip: I dag kan man opleve vindjammernes spændende tidsalder helt autentisk i de nyindrettede udstillingsrum. De mange aktivitetsstationer giver specielt børn og unge muligheden for en aktiv oplevelse. Skibsdrengen Scheuffler tager udstillingens besøgende med på sine følelsesladende eventyrrejser ombord på Passat.

 

Kontaktinformation til den firemastede bark Passat

Am Priwallhafen 16

23570 Travemünde

tlf.: + 49 (0) 451/ 1 22 52 02

www.passat.luebeck.de

Åbningstider 2017

Forsæson/eftersæson:
08.04. - 14.05.17
25.09. - 05.11.17

11.00 - 16.30

Hojsæson:
15.05. - 24.09.17

10.00 - 17.00

Tekniske data

Tonnage:

3181 BRT/2534 NRT 

Mastehøjde over vandet:

56 m

Bæredygtighed:

 4.223 t

Sejlareal: 

 4.600 m2 (bis 1960)

Vægt af riggen med sejl:

 170 t

Længde:

 115 m, længste rå: 28m

Største bredde:

14,30 m

Dybgang med fuld last:

7 m

Ankrenes vægt:

2 x 3,5 t

  

Tidslinje for "Passat"

1911

Bygget hos Blohm & Voss i Hamburg som fragtsejler for rederiet F. Laeisz

1925

Ombygget til skoleskib

1932

Salg til den finske reder Erikson

1951

Salg til den tyske reder Schliewen – ny hjemhavn: Travemünde

1957

 Søster-skoleskibet Pamir synker i en orkan i Atlanten – „Passat“ undgår knapt sin undergang og tages ud af fart. Den er det sidste fragtsejlskib som runder Kap Horn.

1959

 Salg til Hansestaden Lübeck – „Passat“ bliver skole for den Schleswig-Holsteinischen Seemannsschule

1966

Flydende museum og arrangementsted

1998

Seneste grundistandsættelse for 7,2 millionen D-Mark

2011

Passat fejrer sin 100 års fødselsdag